Priser

Alle priser vist på hjemmesiden er eksl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser, og dermed kan de ændres fra dag-til-dag.

Kvalitet

OEM Kvalitet betyder, at der er originale dele i produktet. Det er IKKE et autoriseret apple produkt.

Betaling for private kunder

På MobileAdds.dk kan der betales med følgende:

Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard

Beløbet for varerne hæves først på dit kort den dag, hvor varerne bliver sendt afsted mod din adresse. Der vil aldrig blive trukket et større beløb end det, som du har godkendt ved dit køb.

Betaling for B2B-kunder

For B2B-kunder laves der specialaftaler, hvad angår betaling.

Første ordre vil altid være betaling up-front, hvor betalingen skal være modtaget, før varerne sendes.

Derefter vil der blive indgået en aftale, hvor vi i enighed finder ud af, hvor lang kredittid der gives.

Dette afhænger selvfølgelig af ordrernes størrelser samt diverse andre forhold.

Levering

Alle forsendelser hos MobileAdds bliver håndteret af Postnord, DAO eller GLS og bliver fremsendt som pakkepost med Track and Trace. Dette er valgt for at sikre os, at jeres pakker kommer sikkert frem. Skulle der være sket det uheldige, at der er sket skader under forsendelserne, er der fuld forsikring på jeres bestilte varer.

Når du bestiller varer, kan du forvente dem sendt samme dag med Postnord, DAO eller GLS, hvis de er bestilt inden kl. 16. mandag til torsdag, og fredag inden kl. 15.30.

Priserne på levering kan ses ved checkout-siden.

Vi opfordrer til, at du undersøger, at leveringen er korrekt ved modtagelsen for at undgå eventuelle senere uoverensstemmelser.

Leveringstiden vil normalvis ligge på 1-2 dage, hvilket afhænger af forsendelsesfirmaet. Der skal tages forbehold for, at der kan opstå forsinkelser hos forsendelsesfirmaet.

Reklamation

Hos MobileAdds ønsker vi kun at levere den bedst mulige kvalitet til den bedste pris. Skulle det utilregnelige ske, at der skulle være en fejl på dit produkt, så stiller vi selvfølgelig et nyt produkt til rådighed, så længe det er sket inden for de 2 års reklamationsret, som vi selvfølgelig giver i overensstemmelse med købeloven.

Dog dækker garantien ikke fejl, skader eller slitage, der direkte er forbundet med forkert betjening, dårlig vedligeholdelse eller vold mod produktet.

Såfremt du opdager, at dine produkter har taget skade ved forsendelse eller har en produktionsfejl, bedes du printe en returformular og tilbagesende produktet + returformularen. Du bedes desuden anføre varenummer samt beskrivelse af, hvorfor varen sendes retur. Vi dækker eventuelle rimelige portoomkostninger, hvis reklamationen er berettiget – altså hvis du reklamerer over et produkt, som faktisk har fejl eller mangler.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt – så skal du, ifølge Købenloven, gøre det inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen ved produktet. Hvis du dermed reklamerer inden for 1-2 måneder efter, at manglen eller fejlen er optaget, så vil reklamationen altid være gjort rettidigt. 

Når du sender varen tilbage til os, så skal du så udførligt som muligt beskrive, hvad fejlen eller manglen består af. Desuden skal du huske, at varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, så vi er sikre på, at der ikke sker nogle skader under forsendelse. Derudover skal du huske at få kvitteringen for afsendelsen af pakken, så vi dermed kan refundere dine rimelige fragtomkostninger.

Returadresse (Adressen, du skal sende varerne tilbage til):

MobileAdds ApS

Att: Mikkel Brosbøl

Produktionsvej 1, st. 

2600 Glostrup 

Danmark

RMA for B2B-kunder

Hos MobileAdds bestræber vi os altid på at levere den bedste kvalitet inden for skærme, reservedele og mobiltilbehør. Dog er reservedele nogle meget følsomme produkter, og derfor vil det næsten ikke kunne undgås, at der er nogle få defekte varer, hvis man bestiller en større sending.

Her skal det blot siges, at vi, hos MobileAdds, yder 1 års B2B-garanti, hvor vi selvfølgelig dækker fejl og mangler ved varer, som I, som kunder, har fået leveret fra os. Dog skal det siges, at fejlbehandling, skader eller menneskeskabte fejl ikke vil blive dækket af vores garanti.

Desuden vil vi hos MobileAdds altid stræbe efter at lave en aftale angående RMA med vores faste B2B-kunder, så alle ved, hvordan det skal foregå. Eksempelvis kan det indebære, at den pågældende B2B-kunde vælger at returnere mangelfulde eller defekte produkter en gang i måneden, hvor de dermed også får erstatning for disse produkter en gang hver måned.

Fortrydelsesret

Hos MobileAdds har du 30 dages returret.

Fortrydelsesretten udløber 30 dage efter den pågældende dag, hvor du:

1. Har modtaget din forsendelse fra os

2. Har modtaget den sidste vare/del af din forsendelse fra os, når det omhandler flere forskellige produkter, hvor der kan være nogle, der er udsolgte eller lignende.

Du skal inden 30 dage fra modtagelse af forsendelsen give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Denne besked skal du sende til vores mail info@mobileadds.dk eller på telefon 27519810. Når du skriver denne meddelelse, så skal du huske at nævne dit ordrenummer, så vi ved, hvilken ordre det omhandler.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os senest 30 dage efter, at du har givet besked om, at du ønskede at fortryde dit køb.

Ved returforsendelsen har du, som kunde, ansvaret for, at varen er pakket ordentligt ind, så der ikke sker skader i løbet af transporten, da det er dig, der bærer risikoen fra returforsendelse til, at vi modtager pakken igen.

Manglende original emballage eller lignende mangler kan muligvis give en værdiforringelse, og derfor anbefales det blot, at du sender tilbage med al original emballage.

Når du sender varen retur, forventer vi selvfølgelig, at varen er i stand som ny – ligesom da du modtog varen. Hvis varen er brugt, og man kan se tydelige brugsspor på, at den ikke kun lige har været afprøvet, så betragter vi det som om, at du har brugt varen. Dermed vil det betyde, at du kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, hvilket afhænger af varens værdi efter brug.

Du bedes udprinte en returformular, som du skal vedlægge sammen med de produkter, som du sender retur til os.

Vigtigt! Vi modtager ikke pakker leveret pr. efterkrav.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb hos MobileAdds, betaler vi selvfølgelig købsbeløbet tilbage. I tilfælde af en eventuel værdiforringelse trækkes denne forringelse fra det købsbeløb, som du engang indbetalte til os, og derefter returneres resten af købsbeløbet.

Politik vedr. overgivelse af persondata

For at kunne handle hos os på mobileadds.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn

Adresse

E-mailadresse

Telefonnummer

Vi benytter disse oplysninger til at levere dine bestilte varer til dig.

Personoplysningerne registreres hos MobileAdds.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne vil blive slettet.

Disse persondata behandles i overensstemmelse med EU’s nye persondataforordning pr. 25.05.2018. Herigennem er MobileAdds klar over, at den persondata, som er indsamlet fra alle kunder, bliver beskyttet og behandlet på ordentlig vis i overensstemmelse med EU’s nye regulativer. Disse informationer opbevares sikkert i en lukket konto i firmaets webshop-backend samt regnskabssystem, hvilket er de eneste steder, hvor persondataene opbevares. Disse konti er lukket, og det er kun ledelsen af firmaet, som har adgang til denne konto.

Desuden kan kontiene kun tilgås med en bestemt adgangskode, som ikke er givet til andre end de to ejere af firmaet.

Misbrug

Hvis siden MobileAdds.dk på nogen måde bliver misbrugt, vil det blive meldt til politiet.

Forbehold for ændringer

MobileAdds.dk forbeholder sig ret til at kunne ændre og opdatere betingelserne, der gælder for denne hjemmeside. Derfor skal du løbende holde dig orienteret om, der er sket nogle opdateringer.

 

Senest opdateret d. 24. maj 2018.